Projekt Afrika

PROJEKT AFRIKA

I de sidste år har jeg været to gange i Afrika for at undervise i en forsimplet udgave af myoreflexterapien.

Målet med projektet var at give de lokale fattige afrikanere en forståelse for kroppen og en mulighed for at behandle andre, så de kunne fremme den grundlæggende sundhed og samtidig skabe en mulighed for at tjene penge på deres behandling.

Med godkendelse fra min underviser og mentor i myoreflexterapi (Kurt Mosseter), blev der sammensat et program med undervisningsmateriale til formålet.

Målgruppen i Afrika var unge som havde interessen for at lære noget om kroppen, og lære at behandle de mest brugte punkter på kroppen indenfor myoreflexterapiens verden.

I undervisningen indgik udover myoreflexpunkter også kostvejledning, øvelser og et modul med de indre organer og deres funktion, så kursisterne kunne få en grundlæggende viden om vores fysiske krop og dens funktioner.

SYDAFRIKA
Første gang gik turen til Sydafrika. Blandt kursusdeltagerne var en læge fra Cape town, en forretningskvinde fra Johannesburg, 2 jordemødre, en sygeplejerske fra Sydafrika og en blanding af interesserede fra forskellige steder i Sydafrika og Kenya.

Det var en helt vidunderlig oplevelse. Alle fik prøvet at behandle og fik prøvet at få lidt behandling for at forstå de grundlæggende behandlingsteknikker. Hvor man trykker, hvor hårdt man trykker, hvor længe man holder et tryk og så videre.

KENYA
I Kenya var det primært en gruppe fra Kibra (Nairobis slumkvarter), der blev undervist. Det var for os behandlere en helt unik oplevelse at lære mennesker af kende hvis baggrund og historie er så meget anderledes fra vores egen.

Ideen er som sagt, at kursisterne kan bruge alle teknikkerne til at hjælpe folk i lokalsamfundet og samtidig oppebære en indtægt.

Det optimale ville være, hvis vi kunne tage derned hvert halve år, for at følge op på deres kunnen og hjælpe dem videre med at udvikle deres viden. Det lader sig desværre ikke helt gøre, men vi tager derned så ofte, som det er muligt til stor glæde for både dem og os.’